top
Print side E-mail side 

Når det dødsfald sker:

Hvis dødsfaldet sker på hospice eller plejehjem, skal afdøde lægges i kiste inden for 24 timer. 

Valg af bedemand, eller rettere; omfanget af behøvede tjenesteydelser, er noget, I som pårørende skal gøre op med jer selv fra starten af. Kan I overskue selv, at arrangere begravelsen eller behøver I hjælp af en bedemand, som kan ordne al det, som fremgår af denne guide. 

Er dødsfaldet sket på hospital, forbliver afdøde på sygehusets kapel, ofte til dagen for begravelseshandlingen. Har der været en udsædvanlig optakt til dødsfaldet, kan der begæres en obduktion, dette enten af lægen, jer som pårørende eller politiet.

Har man doneret sit legeme til videnskaben, bør afdøde afhentes inden for få timer fra privat adresse, og senest 48 timer fra hospital. Der er ofte ingen højtidelighed ved sådanne dødsfald. Det er kun rustvognskørslen, som betales af instituttet.

Fra et dødsfald er konstateret, skal der gå minimum 6 timer, før lægen udskriver dødsattesten. Er dødsfaldet sket på privat adresse, kontakt egen læge eller vagtlæge om aften, i weekenden eller på helligdage. Hvis vagtlægen tilkaldes, kan der gå op til 24 timer, før lægen ankommer. Er dødsfaldet sket på hospice, plejehjem eller hospital, ordner personalet al kontakt til lægen.

Det er en politisag, hvis dødsfaldet er sket uventet, man er blevet "fundet" eller der er tale om en ulykke. Politiet leder efter en forbrydelse, hvor det obligatoriske "ligsyn" bestemmer, om der skal begæres obduktion. I gennemsnit bliver 9 ud af 10, frigivet efter første ligsyn. De resterende bliver obduceret for yderligere retslige undersøgelser, der i gennemsnit tager 3-5 dage. Herefter frigives for gennemførsel af en begravelse.

Papirarbejde:

Langt det meste papirarbejde kan ordnes med NemID, men det er sværere, end som så... 

Derfor vælger de fleste også, at lade bedemanden ordne dette. At lave en dødsanmeldelse er en ting, men at få rapporteret korrekt til alle involverede parter, er straks sværere. Det er i de små detaljer ufejlbarligheden mistes, hvis man ikke har overblikket. 

Dødsanmeldelse skal laves på det lokale kirkekontor, også selv om der ikke er medlemskab af Folkekirken. Ofte skal I indlevere den originale dødsattest, samt elektronisk lave en dødsanmeldelse på borger.dk, efter begravelseshandlingen er arrangeret.

Begravelseshjælpen ansøges ligeledes via borger.dk, men hvis der ansøges om mere end standard satsen på kr. 1.050,00, skal der eftersendes dokumenter. Hvis der købes på kredit hos en bedemand, søges der altid om højeste sats på kr. 10.400.,00.

Hvis I vælger gør-det-selv, kan den øvrige del af papirarbejdet være noget mere besværligt. Dette især i forhold til skriftlig og elektronisk rapportering til f.eks. kirkegård, kapel, krematorium, kirkekontor, kirketjener, blomsterhandler og bedemand. Skifteretten kommer som de eneste selv på banen, ca. 10 dage efter afholdt handling. De skriver via e-boks eller pr. post til den som har "anmeldt" dødsfaldet.

Begravelseshandling:

Handling i folkekirke, fra kapel uden præst eller ingen handling overhovedet

Man afholder ikke en kirkelig højtidelighed eller borgerlig ceremoni for afdødes skyld - det gør man for de efterladte. Pæsten skal alene velsigne og lave en jordpåkastelse, for at de gejstlige ritualer er opfyldt. Resten er for familien, de efterladte - hvis det ønskes...

Den Danske Folkekirke er ikke en virksomhed. Her er det præsten som bestemmer om der skal afholdes en handling eller ej. Dette i nogle tilfælde også for "ikke medlemmer", hvis familien er meget troende og præsten vælger, at åbne dørene til kirkens rum.

På kapellet kan der også gennemføres en gejstlig handling, men præsten foretrækker oftest vi kommer ud i deres kirke. Prismæssigt er der ofte ligegyldigt om der bruges penge på, at leje kapellet - målt i forhold til prisen for, at køre i rustvogn ud til en gratis kirke.

En borgerlig handling fra kapel kan også arrangeres, hvor præsten ikke deltager. Hvis afdøde er medlem af folkekirken, skal der udfyldes noget mere papirarbejde, som bedemanden eller kirkekontoret kan være behjælpelige med. Ved en borgerlig handling, er det jer som familie der bestemmer, hvad der skal ske - og om der overhovedet skal ske noget. Der foreligger intet lovkrav om der skal afholdes en handling.

Ønskes kontakt til en præst, kan I med fordel benytte sogn.dk. Dette er kirkeministeriets officielle opslagsværk over alle danske præster inden for Folkekirken. Start altid på kirkekontoret og ring helst ikke til præsten om mandagen, hvis ikke det er meget alvorligt (ofte præstens fridag). Det fremgår af siden, hvortil I skal ringe. Bedemanden vil ofte kunne få tingene til at gå hurtigere, da de lokalt kender præsterne.

Tidspunkt for en begravelseshandling, afholdes i gennemsnit 6 til 9 dage efter dødsdato (senest 14 dage). Hvis / når bedemanden har arrangeret alt med kirken, ringer præsten familien op for samtale på telefon. Her taler man situationen igennem, der aftales dato for hjemmebesøg eller der lægges et møde på pæstens kontor, hvor rammer og tema for den forestående højtidelighed, kan afstemmes og aftales.

Kirkegård:

Over 90% bliver bisat (brændt) og godt halvdelen af alle bliver begravet på de ukendtes fællesgrav 

Det koster gennemsnit (anno 2016) kr. 3.077,00 at erhverve en urneplads i ukendtes fællesgrav. Hertil skal der tillægges en afgift for kremering / kapel på i gennemsnit kr. 3.195,00. Men set i forhold til en begravelse i kiste, er en bisættelse stadig ofte billigste valg...

Alle er lige velkomne på alle danske kirkegårde. Det er en skrøne man skal benytte den lokale kirkegård. Er der er et sognebånd til stedet, f.eks. man skal begraves eller urnenedsættes på familiegravsted, skal gravestedet blot fornyes og videreføres.

Det er kun et spørgsmål om penge. På gejstlige kirkegårde, ser man udelukkende på, om der er medlemskab af Folkekirken eller ej, mens man på de store kommunale kirkegårde, alene ser på om afdøde betalte skat i den pågældende kommune.

Der er 2.354 kirkegårde i Danmark og 2.354 forskellige prisniveauer og lokale forskelle. Bedemanden undersøger helt gratis denne udbudspris, eller I kan selv vælge, at tage kontakt til den ønskede kirkegård. Her arrangeres et møde med graver, hvis I ønsker oprettelse af et gravsted. Der behøves ikke noget besøg på kirkegården, hvis ukendtes fællesgrav skal benyttes. Nedenfor er gennemsnitspriser:

  • Erhvervelse af kistegravsted (3m2, 20 år): kr. 9.855,00
  • Erhvervelse af urnegravsted, (1m2, 10 år): kr. 5.184,00
  • Erhvervelse af kendt plænegravsted (10 år): kr. 4.955,00
  • Erhvervelse af ukendt fællesgrav (10 år): Kr. 3.077,00

Familiegravstedet kan både være dyreste og billigste valg. Gravfreden omkring en kiste er minimum 20 år, mens det kun gælder for 10 år ved en urne. Denne løbeperiode kan have stor indflydelse på realprisen, hvis også renholdelse, vedligeholdelse og evt. andre gartner-tjenesteydelser, der skal afholdes i 20 år frem. Brug sogn.dk til at finde kontaktinformationer på kirkegårde eller lad bedemanden lave en aftale for jer. 

Vær opmærksom på, at man skal begraves korrekt. På dette område er lovgivningen meget stram. Det skal enten ske på en af kirkeministeriet godkendte kirkegårde, eller asken skal spredes over havet, forbi sø-grænse. Der er reelt ingen mellemvej. Kun hvis anmelder ejer en privat have (ikke erhverv) på over 5.000 m2, kan stiftet (kirken) give særlig tilladelse til nedsættelse på privat grund uden gravsten.

Økonomi:

Gennemsnit: Lokale bedemænd koster kr. 11.932,00* hvortil kirkegården koster kr. 6.272,00* 

Der kan anno 2016 være rigtig mange penge, at spare på bedemandens regning, hvis I ser sig lidt om. At gøre "som vi plejer", kan vise sig, at være dyreste løsning. Pas på med "fastpris-tilbud" og tilbuds-portaler. Vil I spare mest, bør man overveje en certificeret elektronisk bedemand.

Begravelse i kiste: Hvis I indregner både bedemandens og kirkegårdens ydelser i regnestykket, koster en komplet begravelse i gennemsnit kr. 21. 787,00 før tilskud. Er der ikke medlemskab af Folkekirken, er kirkegården dyrere, i gennemsnit +kr. 6.372,00. 

Bisættelse for urne: På samme regnemodel, koster en bisættelse inkl. kremering og gravplads på de ukendtes fællesgrav i gennemsnit kr. 18.204,00. For ikke-medlemmer eller hvis afdøde skal nedsættes på en udenbys kommunal kirkegård, er prisen +kr. 2.213,00 ekstra.

Der er to side af en begravelsesregning: Bedemandens andel - samt kirkegård, evt. krematorium og kapel. Alle bedemænd reklamerer med "fra" priser og viser kun deres side/andel af regningen. Sørg for at få afklaret, hvad kirkegårdsudgifterne udgør, før I færdiggører en bestilling. Bedemanden kan ikke ændre dem, men det kan være en ubehagelig overraskelse, når den samlede begravelsesregning skal betales.

Hvem hæfter for begravelsesomkostninger? Den, der lægger ud for en begravelse, er også den person, der først får penge udbetalt i skifteretten. Kan boet ikke kan betale for begravelsen - på trods af den offentlige begravelseshjælp - deler først forældre, dernæst voksne børn og sidst søskende regningen ligeligt. Men i sidste ende, er det anmelder - den som har bestilt bedemanden, som hæfter for evt. restbetaling.

* Datagrundlaget bygger på mange meget forskellige kilder. Tallene har derfor en usikkerhed på +/- 5%. Der vil forekomme lokale udsving.  

Økonomiske tilskud:

Har boet få penge, gives der tilskud. Har boet selv midler til, at afholde begravelsen, gives intet 

Har boet ingen eller en formue under kr. 17.700, kan der søges begravelseshjælpens højeste sats på kr. 10.550. Er der en efterlevende ægtefælle, gives der op til ekstra kr. 14.268 i tilskud samt formuegrænsen er kr. 35.300 for ret til begravelseshjælpens højeste sats (år 2016).

Boets aktiver fryses, når dødsfaldet er registreret i CPR. Afdødes bankkonti, herunder fælleskonti, bliver spærret. Der gives først adgang til disse konti, når boet har været gennem skifteretten. Denne proces tager i gennemsnit 6-7 uger.

Er der en efterlevende ægtefælle, skal der derfor sørges for, at løn, pension eller andre indtægter ikke sættes ind på en spærret konto. Tag kontakt til bankrådgiveren, der altid vil kunne hjælpe, indtil der igen kan disponeres over konti og boets aktiver.

Nogle tilskud kommer automatisk. Hvis der er en efterlevende ægtefælle, gives der typisk tre måneders ekstra løn eller pension. Udbetalingen vil ske fra afdødes arbejdsgiver eller kommunen, hvis afdøde var pensionist. Udbetalingen vil ske uden behov for ansøgning og andelen af skat, vil blive beregnet ud fra afdødes trækprocent og evt. fradrag.

Begravelseshjælp: Har man ret til dansk sygesikring, har ens pårørende også ret til begravelseshjælp, når man dør. Hvor meget man kan få udbetalt i begravelseshjælp afhænger af, om den afdøde efterlader sig en formue. Almindeligt inventar tæller ikke med i regnestykket. Når et bo skal gøres op, ser man på kontanter, obligationer, genstande som reelt kan omsættes til kontanter samt f.eks. fast ejendom. 

  • Hvis børn under 18 år skal begraves, er begravelseshjælpen fast kr. 8.850
  • Hvis en voksen skal begraves, er begravelseshjælpen højst på kr. 10.550.

Er den, der skal begraves, født før d. 1. april 1957, er hjælpen altid på mindst kr.1.050. Er man født efter denne dato, er det udelukkende den afdødes formue (penge, pension, smykker og ejendom), der afgør, hvor meget der kan udbetales i begravelseshjælp. Afgørelsen sker i skifteretten.

Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle eller børn under 18 år, og der ansøges om den højeste sats, må boets samlede formue højst udgøre kr. 35.300 for, at man kan få det maksimale beløb. Fra denne grænse beskæres hjælpen og falder helt bort, ved en formue på over kr. 45.850.

Hertil vil der kunne søges efterlevelseshjælp, på op til ekstra kr. 14.268 i tilskud. Denne støtte er igen formuebestemt og ansøges via borger.dk. Efterlevelseshjælp er et engangsbeløb, som udbetales til en efterladt samlever, der har boet i EU-/EØS-land eller Schweiz som ægtefolk eller samlevende i de seneste tre år. Afdøde skal være omfattet af dansk lovgivning om social sikring, samt ikke tidligere fået udbetalt efterleverhjælp.

Hvis afdøde var enlig/ugift og uden børn under 18 år, og der ansøges om den højeste sats, må den afdødes formue højst være på kr. 17.700 for at få det maksimale beløb i begravelseshjælp. Fra denne grænse nedsættes hjælpen, og falder helt bort ved en formue på over kr. 28.250.

Skifteretten:

Senest 14 dage efter afholdt handling, bliver familien kontaktet af skifteretten 

De sender et brev, via e-boks eller per post. Her har de nogle spørgsmål som skal undersøges, hvorefter I skal ringe på et telefon nummer. Kun hvis der er et testamente, mange penge eller uenigheder i familien, mødes der fysisk op i skifteretten anno 2016...

Er der advokat tilknyttet dødsboet, afleveres blot indkaldelsen til advokaten, der herefter vil overtage behandlingen i skifteretten. Om der er brug for en advokat til arbejdet med dødsboet, afhænger dog af, hvilket bo der er tale om. Læs mere nedenfor.

Ukompliceret bo behandling, tager ca. 10 til 14 dage. Hvis I som familie ikke reagerer på skifterettens henvendelser, overtages boet af staten efter 6 måneder, målt fra dødsdatoen. Skal ægtefælle sidde i uskiftet bo, er processen meget hurtig.

Hvis I selv ordner skifteretten - eller som forberedelse til et møde med en advokat, er det hensigtsmæssigt, at medbringe begravelses-kvitteringer, faktura, bonner for udlæg, navne og adresser på alle kendte arvinger/legatarer i dødsboet samt gerne boet officielle dokumenter som ægtepagt, adoptionspapirer - samt evt. seneste ejendomsvurdering, hvis afdøde ejer ejendom, som skal sælges/deles. 

Skifteretten kan allerede se alle afdødes konti - herunder fælleskonti, gæld, skatteoplysninger, tinglyst ejendom eller, hvis der foreligger et testamente. Det er en god ide, at sætte sig ind afdødes forsikringsmæssige forhold, da forsikringsselskaberne ikke altid er gode til at udmelde, hvis der foreligger en opsparing eller forsikringsordning (hvis dødsfaldet ikke har været naturligt/forventet/lav alder).  

Når en person dør, efterlader han eller hun sig ofte en række værdier. Det kan være et hus, en bil, en bankbeholdning, kontanter eller andet som reelt kan omsættes til kontanter. Alle disse værdigenstande skal opgøres  og have ny ejer. Et skifte skal godkendes og udleveres af Skifteretten, der sikrer, at de rette arvinger får det som de skal have, at kreditorerne får deres andel samt staten får deres i form af skatter og afgifter.

Der findes der 7 forskellige måder at behandle et dødsbo på:

  • Boudlæg
  • Ægtefælleudlæg og suppleringsarv
  • Uskiftet bo
  • Privat skifte
  • Forenklet privat skifte
  • Insolvent dødsbo
  • Bobestyrerbehandling

1. Boudlæg: Boudlæg anvendes ved mindre boer, dvs. med værdier/aktiver på under kr. 41.000 hvor evt. opnåelig begravelseshjælp kr. 10.400,00 og efterlevelseshjælp kr. 14.133,00 også skal indregnes. Boudlæg, også kaldet et begravelsesudlæg, er gældende, hvis boet stort set kun har penge til, at dække udgiften til begravelsen. Boet udleveres simpelhen til nærmeste pårørende, uden krav om betaling af evt. gæld og fordeling af arv.

Boudlæg er altså en enkel måde at skifte små dødsboer på, Dette især, hvis det ikke synes hensigtsmæssigt med en egentlig bobehandling, hvis der er så få aktiver (under kr. 17.450,00) i dødsboet. Derfor skal der blot laves en formueopgørelse, men der skal ikke udarbejdes en egentlig boopgørelse. Som afslutning på skiftet, udstedes en "skifteretsattest" til bobestyrer, som fremsendes via e-boks eller pr. post.

2. Ægtefælleudlæg og suppleringsarv: Efterlader afdøde sin ægtefælle en samlet formue på under kr. 710.000,00, kan man som ægtefælle få den samlede formue udleveret til sig selv. Dette uden, at afdødes biologiske og adopterede børn, er berettiget til, at modtage nogen form for arv fra boet. Denne skifteform er fordelagtig, hvis afdødes formue (dog med fradrag af evt. gældsforpligtelser) er til stede, men ikke stor.

Det er værd at notere sig, at der i beregningen også skal medregnes evt. foreliggende livsforsikringer og tre måneders pension/løn, som man, som længstlevende ægtefælle, får udbetalt i forbindelse med ægtefællens dødsfald. Efterlevende ægtefælle eller registeret partners egne pensioner og lignende rettigheder skal derimod ikke medregnes. Hvis denne skifteform er relevant, anbefales det at en advokat inddrages omgående. 

3. Uskiftet bo: Efterlader afdøde sig en ægtefælle, kan ægtefællen hensidde i uskiftet bo (hvis de øvrige arvinger accepterer dette). Alene værdier som er omgivet af særeje eller hvis adaptivbørn ønsker at skifte, gøres op og udbetales/udskilles af boet. Efterfølgende vil den efterlevende ægtefælle overtage boet, inkl. alle værdier og foreliggende gældsforpligtelser.

Hvis man ønsker at hensidde i uskiftet bo, er sagsbehandlingstiden kort og forholdsvis ukompliceret. Dog skal man være opmærksom på, at boet skal gøres op, hvis man ønsker, at gifte sig igen. Skifteretten vil hjælpe jer med, at udfylde blanketterne. Er der mange penge i boet, bør I overveje benyttelse af advokat. Dette set i lyset af, at man overtager boet på godt og ondt (skjult gæld).

4. Privat skifte: Privat skifte betyder boets arvinger får boet direkte udleveret - værsgo - uden indblanding af en (af skifteretten udpeget), bobestyrer. Familien kan vælge, at gøre-det-selv eller ansætte en egen "dødsboadvokat" for, at behandle boet igennem skifteretten. For at skifte privat, skal følgende fem betingelserne være opfyldt:

  • Alle skal være enige. Ønsker blot én arving, at boet behandles af en bobestyrer, er det ikke muligt, at skifte privat.
  • En af boets arvinger skal kunne "optræde" under skiftet / kontaktperson, som er myndig og økonomisk solvent.
  • En af boets arvinger bor i Danmark. Bor alle arvinger i udlandet, bør man ansætte en dødsboadvokat.
  • Man skal sikre sig, at boet ikke er insolvent (skjult gæld) ellers skal det behandles af en bobestyrer
  • At skifteretten vurderer, at det er sandsynligt, at foreslået bobestyrer reelt set er i stand til, at gennemføre skiftet.

Når boet er udleveret til privat skifte, er arvingerne forpligtet til, senest 6 måneder efter boets udlevering, at indlevere en såkaldt åbningstatus i boet. Dette er en opgørelse over boets værdier og gæld. Senest et år efter dødsdato, skal boet være gjort op og færdigbehandlet i skifteretten. Hvis denne deadline overskrives, kan skifteretten vælge, at hjemtage skiftet, for behandling via bobestyrer (udpeget af skifteretten).

5. Forenklet privat skifte: Et forenklet privat skifte, er reelt set som beskrevet ovenfor. Denne skifteform er relevant, hvis enten ægtefællen er enearving eller boet størrelse er lige over eller omkring grænsen for skifte som et boudlæg. Omregnet til kontanter, vil det sige boet samlet skal have en afgiftspligtig beholdning, der er mindre end kr. 268.900,00.

De almindelige betingelser for privat skifte, jfr. ovenfor, gælder stadig. Der skal udarbejdes en åbningsstatus og der skal være enighed blandt arvingerne, for ellers kan skifteretten vælge, at hjemkalde boet for bobestyrerbehandling med advokat.

6. Insolvent dødsbo: Hvis boets gæld (passiver) overstiger værdien af boets formue (aktiver), betegnes boet som insolvent. Arvingerne vil derfor ikke arve noget, men de kan til gengæld heller ikke arve nogen gæld. Er boet insolvent, vil det altid blive behandlet af en bobestyrer, udpeget og lønnet af skifteretten, Første prioritet er, at få dækket begravelsesudgifterne, hvorefter anmeldte kreditorer, ligeligt må dele det, som er tilbage.

Bid mærke i begravelsesudgifter er fortrinsberettiget - altså de skal således betales før kreditorerne, så snart der er likvide midler. Rimelige udgifter for gennemførsel af en samlet begravelse/bisættelse, inkl. traktement efterfølgende, er anset som et sted mellem kr. 25-35.000,00.

7. Bobestyrerbehandling: Er boet insolvent eller f.eks. hjemkaldt, vil dødsboet altid blive behandlet af en autoriseret bobestyrer, som er udpeget og lønnet af skifteretten. En bobestyrer behøver ikke være autoriseret eller være advokat, men det anbefales. En autoriseret bobestyrer er en erfaren dødsboadvokat, der udpeges af skifteretten. Brug domstol.dk, hvor du nemt finder relevante retskreds/skifteret.

En særlig kompliceret bo behandling, vil makimalt kunne strække sig over 26 måneder, målt fra dødsdato.

Retsafgift: Man betaler et gebyr for at bruge skifteretssystemet. Hvor meget man skal betale, hvis:

  • Boudlæg (begravelsesudlæg) kr. 500,00
  • Ægtefælleudlæg kr. 500,00
  • Uskiftet bo kr. 500,00
  • Forenklet privat skifte kr. 1.000,00
  • Privat skifte 2.500 (yderligere kr. 6.500,00 v. formue kr. 1 mio.
  • Bobestyrerbehandling kr. 2.500 + 6.500 v. formue på kr. 1 mio.


Få en samtale med en certificeret bedemand:

Gratis akut-telefon ved dødsfald, ring hele døgnet 76 25 71 00

Hele døgnet - 365 dage om året, sidder der en frivillig bedemand klar ved telefonen. Ved samtale med en uddannet og certificeret bedemand, vil I få klarsyn på / over situationen. I kan gøre meget selv, eller vi kan guide Jer i valget af bedemand - læs mere

Gør-det-selv eller fuld service. Det er muligt, at hjælpe til, men I skal passe på med, at gøre for meget selv, hvis I ikke er i stand til at bevare overblikket. At sikre alt sker som planlagt på dagen for handlingen, er en bedemands fornemmeste opgave - læs mere